Q

It & Kommunikation

 

Comby Docs er en del af Comby A/S, som varetager driften af IT-afdelingen.

Gå til Combys hjemmeside →

 

Salgs-og leveringsbetingelser

Priser

Alle priser er opgivet i danske kroner og er eksklusiv moms og eventuelle afgifter. Comby Docs’ priser fremgår af et konkret tilbud, som tillige indeholder information om leveringsomkostninger, administrations- og miljøgebyr, der beregnes af Comby Docs. Der tages forbehold for eventuelle pris- og trykfejl.

 

Betaling

Betaling skal ske senest den dato fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdag. Betalingsbetingelserne er 8 dage netto fra fakturadato, medmindre der er indgået skriftlig aftale om andre betalingsbetingelser.

Såfremt betaling sker efter den sidste rettidige betalingsdag, er Comby Docs berettiget til at beregne renter og rykkergebyrer af den til enhver tid forfaldne betaling med 2% pr. måned indtil det forfaldne beløb er betalt. Der vil ligeledes blive tillagt et rykkergebyr på kr. 100,00 ved udsendelse af rykkerskrivelse.

Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav på Comby Docs, som ikke er skriftligt godkendt af Comby Docs og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art.

Udskydes levering på grund af købers forhold af nogen art, er køber forpligtet til at betale til Comby Docs, som om levering var sket til aftalt tid. Comby Docs kan ved skriftlig meddelelse fravige dette.

 

Ejendomsforbehold

Comby Docs forbeholder sig ejendomsretten til de leverede varer indtil hele købesummen inkl. leveringsomkostninger samt evt. renter og omkostninger er betalt fuldt ud.

 

Levering

Levering sker for købers regning, med mindre det udtrykkeligt fremgår at leveringsomkostningerne er inkluderet i prisen.

Leveringsomkostningerne (Miljø og Fragt) fremgår under Finansielle betingelser og forhold (§2).

Leveringstiden er fastsat af Comby Docs efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved tilbuddets fremsættelse eller aftalens indgåelse.

Comby Docs kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelse af leverancer, men vil selvfølgelig altid bestræbe sig på rettidig levering.

 

Returnering

Returnering af varer kan kun ske efter forudgående skriftlig aftale med Comby Docs. Ved henvendelser omkring returnering af varer skal fakturanummer, dato for køb, mængde og årsag opgives. Comby Docs sender efterfølgende Return Material Authorisation (RMA). Alle returforsendelser, også ved flere kolli, skal være forsynet med synligt RMA nr.

Fragtomkostninger i forbindelse med returnering er Comby Docs uvedkommende. RMA er ikke automatisk accept af kreditering af de pågældende produkter. RMA nummeret er gyldigt 8 dage fra udstedelsesdato. Ved senere returneringer forbeholder Comby Docs sig ret til at afvise forsendelsen. Varen skal være i ubrudt original salgbar emballage.
Special skåret/fremstillede papirvarer kan ikke returneres, ligesom skaffevarer og tidligere kampagnevarer ikke kan returneres. Comby Docs er ikke ansvarlig for defekte produkter grundet forkert anvendelse.

Aftale om returnering skal ske inden 8 arbejdsdage fra modtagelsen. Krediteringen af eventuelle varer vil ske mod betaling af returgebyr på 25% af varens salgspris. Der krediteres til værdi ifølge gældende Comby Docs prisliste / prisaftale, men undtaget de tilfælde, hvor den historiske fakturapris er lavere. Da krediteres med udgangspunkt i den historiske fakturapris (minus gebyr).

 

Garanti

Produkterne leveres med de garantier, som vores leverandører tilbyder Comby Docs. Køber kan ikke påberåbe sig nogen yderligere produktgaranti overfor Comby Docs.

 

Produktinformation

Der tages forbehold for fejl og ændringer i oplysninger i brochurer og øvrigt salgsmateriale. Eventuelle fejl og ændringer kan ikke gøres gældende overfor Comby Docs.

 

Mangler og reklamation

Ved levering skal køber straks kontrollere at de tilsendte varer svarer til det der er bestilt.

Køber er forpligtiget til at kontrollere modtagne forsendelser for transportskader. Ifald sådanne konstateres, skal køber straks reklamere overfor transportøren, modtage varen med forbehold eller nægte modtagelse og inden 2 arbejdsdage give besked til Comby Docs’ kundeservice.

Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks give Comby Docs skriftlig meddelelse herom, samt anføre, hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen og ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende.

Comby Docs kan frit vælge at afhjælpe manglen eller foretage om levering.

Hvis Comby Docs anmoder derom, skal køber umiddelbart efter reklamationen, for købers regning og risiko returnere den angiveligt mangelfulde vare til Comby Docs i original emballage. Comby Docs forbeholder sig retten til enhver tid kun at modtage den angiveligt defekte del.

Såfremt Comby Docs har påtaget sig at yde service ved en særskilt aftale herom omfatter serviceforpligtelsen alene de solgte produkter.

 

Ansvarsbegrænsning

Et erstatningskrav overfor Comby Docs kan ikke overstige faktura beløbet for den solgte genstand.

Comby Docs’ erstatningsansvar er begrænset til direkte tab og Comby Docs hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab. Comby Docs er uden ansvar for forsinkelse eller mangler, der skyldes afhjælpning eller ombytning eller forsøg herpå.

Comby Docs er ansvarsfri såfremt følgende forhold forhindrer opfyldelse af købet eller gør opfyldelse urimelig byrdefuld.

Arbejdskonflikt eller anden omstændighed som parterne ikke er herrer over, såsom mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, samt mangler eller forsinkelse af leverancer fra underleverandør, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder eller omstændigheder i øvrigt, der væsentligt har vanskeliggjort Comby Docs’ opfyldelse af aftalen.

Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/aftalens indgåelse medfører kun ansvarsfrihed såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt.

 

Produktansvar

I det omfang andet ikke følger af dansk rets ufravigelige regler om produktansvar gælder følgende begrænsninger: Comby Docs er kun ansvarlig for skade forårsaget af en vare der er leveret af Comby Docs i det omfang, det kan bevises at skaden skyldes dennes fejl.

 

Transport af rettigheder og pligter

Comby Docs er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand.

 

Tvister

Enhver tvist mellem Comby Docs og køber skal afgøres efter dansk ret med Københavns Byret/Østre Landsret som værneting.

Q

Kontakt os